Forrige emne: Lukning af risikoenNæste emne: Oprettelse af et problem


Oprettelse af et problem og lukning af risikoen

Et problem er en hændelse, der har påvirket projektet. Når risikoformindskelsesplanen mislykkes, kan du eskalere risikoen til et problem. Opret et problem ud fra den eksisterende risiko, og luk derefter risikoen. Det nye problem arver risikoens navn, beskrivelse samt nogle af dets værdier såsom Status ("Åben") og Oprettelsesdato (aktuel kalenderdato). Du kan altid oprette link tilbage til den oprindelige opgave. Oprettelse af et problem fra en risiko sikrer opmærksomhed, handlinger og opgaver omkring et problem til løsning i projektgruppen. Desuden giver det gruppen mulighed for at opbevare en fortegnelse over problemer og deres resultater med henblik på analyse ved projektets afslutning og fremtidig projektplanlægning.

Du kan også forbinde andre risici eller problemer, der relaterer til dette problem. Forbindelse af alle relaterede problemer og risici hjælper dig med at spore afhængigheder og genkende tendenser i fremtidige analyser og revisioner.

I dette scenarie hyres eksterne kontrahenter som del af risikoformindskelsesplanen til at fuldføre projektet. Do har de hyrede kontrahenter ikke det nødvendige erfaringsniveau, hvilket forhindrer forløbet af projektleveringen. Risikoen bliver nu til et problem, og projektlederen opretter derefter et problem for denne risiko og lukker den.

Følg disse trin:

  1. Åbn projektet, og klik på Risici/problemer/ændringer.
  2. Opret risikoen.
  3. Klik på Opret problem.
  4. Udfyld felterne i afsnittet Generelt. Følgende felter kræver forklaring:
    Kategori

    Definerer den kategori, som problemet tilhører.

    Værdier:

    • Fleksibilitet – Projektet kan ikke tilpasses.
    • Finansiering – Projektfinansieringen er ikke allokeret eller er tilgængelig med begrænsninger.
    • Brugergrænseflade – Brugergrænsefladen er dårligt defineret.
    • Implementering - Der findes uvisheder i implementeringen og brugeraccepten.
    • Indbyrdes afhængigheder – Projektet afhænger af andre projekter.
    • Mål - Kravene, målene, omfanget og fordelene er urimelige, uklare, ikke målbare og kan ikke verificeres.
    • Organisationskultur – Projektet kræver ændringer af organisationskulturen, forretningsprocesser, procedurer eller politikker.
    • Ressourcetilgængelighed - Den interne ressourcetilgængelighed er uvis, og der kræves eksterne ressourcer.
    • Sponsorering – Sponsoreringen er ikke klart defineret og bekræftet.
    • Understøtningsmulighed - Det er ikke let at understøtte projektet i fremtiden og kræver større opdateringer.
    • Teknisk – Projektets teknologi er ikke afprøvet, og der er behov for ny intern eller ekstern ekspertise.
    Ejer

    Definerer navnet på den ressource, som administrerer risikoen. Denne ressource er ansvarlig for at kontrollere, at problemet administreres og overvåges på behørig vis i hele livscyklussen.

    Standard: Den ressource, der er logget på i øjeblikket.

  5. Udfyld felterne i afsnittet Detaljer.
  6. Vedhæft et dokument, der giver værdifulde baggrundsoplysninger om risikoen, dens løsning eller effekt på projektet (hvis relevant), i afsnittet Vedhæftninger.
  7. Fuldfør afsnittet Løsning, når problemet er løst.
  8. Klik på Gem og gå tilbage for at gå til siden Risikoegenskaber og lukke risikoen.
  9. Skift status til Lukket.
  10. Gem ændringerne.