Forrige emne: Konfigurere omregningskurserNæste emne: Økonomiske matrixer


Konfigurere indstillinger for økonomisk behandling

Du kan standardisere funktioner eller forretningslogik ved at oprette grundlæggende regler for behandling af økonomiske transaktioner. Når disse regler er defineret, kan du aktivere eller deaktivere behandlingsindstillinger efter behov.

Følg disse trin:

  1. Åbn Administration, og klik på Behandling i menuen Finans.

    Siden for behandling af økonomistyring vises.

  2. Udfyld følgende felter:
    Tillad debiterbar tilsidesættelse

    Angiver, om ressourcerne må ændre statussen Kan debiteres for en omkostningskode, mens transaktioner indtastes.

    Brug flere valutaer

    Angiver, om flere valutaer er tilgængelige for den aktuelle session. Når du aktiverer flere valutaer, sporer systemet flere valutaer for transaktioner, fakturering og rapportering.

    Anvend valutapræcision for pris/omkostning

    Angiver, om valutapræcision anvendes på sats eller omkostning. Dette styrer, om beregninger foretages vha. den udvidede valutapræcision eller afrundes til valutapræcision og derefter beregnes.

    Enhedsbaseret sikkerhed

    Angiver den type sikkerhed, der anvendes på økonomisk behandling.

    Værdier:

    • Ingen. Der anvendes ingen sikkerhed.
    • Streng. Adgang er kun tilladt for de angivne økonomiske enhedsobjekter og -transaktioner.
    • Overordnet. Adgang er kun tilladt for objekter og transaktioner for den angivne økonomiske enhed, dens overordnede og underordnede elementer.
    Skjul økonomisk OBS

    Angiver om økonomiske OBS-typer skal være skjult på nogle OBS-gennemsynslister. Markér afkrydsningsfeltet for at skjule OBS-typerne Afdeling og Placering på OBS-gennemsynslister.

  3. Gem ændringerne.