Følgende egenskaber gælder for dette domæne.
Domænet Programstyring indeholder to hovedtyper af data: økonomiske data på investeringsniveau (opsummeret til samlet investering og inddelt i perioder) og teamdata (på teamniveau og efter kalenderperioder). Domænet indeholder generelle oplysninger, økonomiske oplysninger, OBS-oplysninger og teamoplysninger for alle teammedlemmer i en investering.
Domænet Programstyring indeholder ikke detaljeret omkostningsplan eller detaljer om faktiske transaktionsdata. Se domænet Økonomistyring for disse oplysninger.
Bland ikke objekttyper, når der vælges fra Felter og Mål. Hvis du vælger Investeringsnavn i området Felter, skal du vælge en total under Investeringstotaler i området Mål. Valg af en total fra en anden målobjektkategori (f.eks. Teams - totaler) kan frembringe uventede resultater. For investeringsdata skal du bruge investeringsfelter og investeringsmål. For at bruge teamdata ved oprettelse af en ad hoc-visning skal du vælge et teammedlemsfelt fra mappen Team under Felter og bruge et teambeløb fra mappen Team under Mål. Generelt skal du bruge Investeringsdata (felter) med investeringsnøgletal (mål) og bruge teamdata (felter) med teamnøgletal (mål).
Brug teamdata når du ønsker specifikke data om et team oig dets medlemmer (f.eks. ressourcer eller startdatoer for allokering). Brug imidlertid ikke teamdata til baseline-timer. Du finder baseline-timer opsummeret under Investeringsdata.
Bland ikke kalendertyper. Når du ser på periodiske data (f.eks. månedsdata) må du ikke blande kalendertyper, når du foretager valg af ad hoc-visning. Brug f.eks. kalenderperiodemål (afsnittet Mål) for kalenderperiodefelter (afsnittet Felter), og brug mål for økonisk periode (afsnittet Mål) for felter i økonomisk periode (afsnittet Felter). Bland heller ikke periodetyper (uge, kalender, økonomisk). Ellers får du uventede resultater, da data gentages for hver periodetype.
Porteføljer. Domænet Programstyring indeholder porteføljer (indhold og egenskaber). Du kan bruge porteføljerne til at filtrere og gruppere investeringsdata efter portefølje, når du opbygger ad hoc-visninger.
I domænet Programstyring arbejder du med faktiske, opdaterede investeringsdata (ikke en kopi af data, som du bruger ved porteføljeplanlægning i CA Clarity PPM).
Hvis du f.eks. har oprettet en portefølje i CA Clarity PPM med 100 investeringer. I domænet Programstyring kan du tilføje investeringsnavn til ad hoc-visningen (træk investeringsnavnet fra felter til kolonner i den nye ad hoc-visning). Træk derefter porteføljenavnet (fra Felter) til Filtre, vælg porteføljen (som du oprettede med 100 investeringer) fra rullemenuen, og klik på Anvend. Ad hoc-visningen viser nu kun de 100 investeringer i den valgte portefølje. På denne måde bruger du porteføljer som en filtreringsmetode til at rapportere dine investeringsdata.
Du kan også gruppere dine data efter portefølje i domænet Programstyring Hvis du f.eks. vil se Samlede EAC-timer for investeringerne i hver portefølje. Du tilføjer (trækker) investeringsnavnet fra området Felter til Kolonner i den nye ad hoc-visning. Derefter trækker du Samlede EAC-timer fra Investeringstotaler i området Mål til Kolonner i den nye ad hoc-visning. Derefter tilføjer du porteføljenavn (fra Felter) til Grupper i den nye ad hoc-visning. Dine data vises organiseret efter portefølje i det format, du har valgt (tabel, diagram, lagkagediagram).
I domænet Programstyring arbejder du med faktiske, opdaterede investeringsdata. Du bruger ikke en kopi af dataene, som du gør under porteføljeplanlægning i CA Clarity PPM. Derfor svarer data i domænet Programstyring ikke til dataene i de CA Clarity PPM porteføljer, som du bruger til porteføljeplanlægning. Porteføljeplanlægning bruger en kopi af de faktiske investeringsdata.
Brugerdefinerede felter. Hvis du har brugerdefinerede felter, der er relateret til programmer, vises disse felter i en brugerdefineret mappe i domænet Programstyring. Dette domæne kan indeholde flere brugerdefinerede mapper. Felterne Team - brugerdefineret vises f.eks. i mappen Team - brugerdefineret.
|
Copyright © 2015 CA Technologies.
Alle rettigheder forbeholdes.
|
|