

Administration af dine porteføljer › Sådan undersøger du alternative porteføljeplaner › Opret en plan i en portefølje
Opret en plan i en portefølje
Hvis du vil arbejde med et undersæt af dine porteføljedata og udforske alternativerne til dine porteføljeinvesteringer, skal du oprette en eller flere navngivne planer. Du kan f.eks. oprette følgende planer for en portefølje for it-investeringer, som har en planlægningshorisont på tre regnskabsår.
- FY13 Étårsplan for it
- FY13 Treårsplan for it
Hvis du vil oprette en plan, skal du modificere følgende parametre, som du har foruddefineret på porteføljeniveau:
- Start- og slutdatoer. Planens start- og slutdatoer som et undersæt for porteføljehorisonten. Hvis f.eks. porteføljehorisonten strækker sig fra 1. januar 2014 til 31. december 2015, kan du oprette en étårsplan fra 1. januar 2014 til 31. december 2014.
- Standardmål for planlægning. Målene for omkostninger, ressourcer og udbytte for planlægningsperioden som et undersæt af porteføljemålene. Hvis du f.eks. kun planlægger for ét år, kan du reducere målene derefter.
Eksempel: Første runde planlægning
Informationschefens kontor hos Forward Inc. holder et årligt møde om it-porteføljeplanlægning med medarbejderne. Porteføljechefen, som også er porteføljeplanlægger, deltager i mødet for at indsamle og overveje de planlægningsmuligheder, som teamet overvejer. I den aktuelle planlægningssession overvejer teamet projekter, som de vil finansiere som en del af PMO-porteføljen. Som forberedelse til dette møde opretter porteføljechefen IT PMO-planen for 2014, så følgende arbejde afspejles:
- Projekter, som aktuelt er startet.
- Projekter, som endnu ikke er startet, men som er blevet godkendt.
- Projekter, som ikke er godkendt, men som har en foreslået startdato inden for planlægningshorisonten.
- Ideer, som ikke er godkendt, men som har en foreslået startdato inden for planlægningshorisonten.
Følg disse trin:
- Åbn Startside, og klik på Porteføljer i menuen Porteføljestyring.
- Åbn den portefølje, du vil oprette en plan for.
- Klik på Planer, og klik derefter på Ny.
- Udfyld de påkrævede oplysninger.
Copyright © 2013 CA.
Alle rettigheder forbeholdes.
 
|
|